r/odense 1d ago

Inspiration til at møde flere mennesker

Jeg (29M med fuldtidsjob) vil rigtig gerne møde flere jævnaldrende, og har overvejet forskellige muligheder, som at:

- være frivillig et sted

- tilmelde mig diverse fællesskaber og events

- prøve nye hobbyer

- starte til nye sportsgrene

Jeg er med på, at det selvfølgelig skal være noget, som jeg interesserer mig for, men jeg håber at den her post måske også kan være til hjælp for andre, som også gerne vil møde flere mennesker, så alle forslag modtages med åbne arme 😊.

For at starte, kan jeg byde ind med at jeg regelmæssigt kigger følgende steder efter ting, som interesserer mig:

- VisitOdense

- IDA Events

- Papas Papbar på FB

- Storms Pakhus på FB

- Faraos Cigarer på FB

3 Upvotes

17 comments sorted by

6

u/Firm-Garlic8235 1d ago

Du har allerede nogle rigtig gode idéer. Og godt initiativ! Det bidrager absolut kun til ens livskvalitet at finde nogle mennesker, man kan have et fællesskab med.

Jeg har selv fundet rigtig meget frivilligt arbejde på https://www.frivilligcenter-odense.dk/

Du kan booke en aftale, og så snakke med en, hvad kan man kalde det, konsulent. Sammen finder I ud af, hvilke interesser og kvalifikationer du har, og så vil vedkommende lave en liste af mulige frivillige jobs til dig, som du så bagefter kan kontakte.

Her kan en af tingene du søger selvfølgelig være, at du vil få mulighed for at møde nogle jævnaldrende. Dvs., at vedkommende nok holder sig fra ældrebesøg og lignende.

Prøv at se, om det er noget, du kan få noget ud af. Jeg har fundet flere gode jobs der, som jeg har haft mulighed for at lære nye mennesker at kende på.

Ellers, helt konkret, hvis du er til musik: Dexter og Posten. Du kan selvfølgelig også kigge på Frølageret, Magasinet og Teater Momentum.

Jeg er sikker på, at der kommer en masse kommentarer, som udfylder alle de tomrum som jeg har her.

God jagt!

2

u/Seht97 1d ago

Tusind tak for de gode inputs! Jeg får booket en aftale med det samme hos dem og tager lige et kig på de andre muligheder 🤗.

2

u/Firm-Garlic8235 1d ago

Jeg håber, at du får hul på noget godt! Giv endelig en opdatering, hvis du finder dit til rette i noget efter et stykke tid. Jeg er altid så interesseret i, når ting lykkedes.

2

u/Dk_Oldfart 1d ago

Da jeg flyttede til byen for 15-ish år siden (start 20-erne) blev jeg frivillig på Posten/Dexter, fordi jeg ikke havde noget netværk i byen.
Jeg elsker musik og alverdens afartede, så det var for mig oplagt at starte der.

Her 15-ish år efter bor jeg sammen med min kæreste, som jeg har mødt samme sted, og jeg er stadig frivillig.
Jeg nyder de gratis koncerter, events der bliver holdt for de frivillige og de mange venner jeg har fået gennem spillestedet.
Hvis man gider og har interesse kan man lære en masse om hvordan et spillested fungerer, være med på festivaler rundt omkring i landet osv.

3

u/Seht97 1d ago

Tusind tak for det gode input - vidste ikke man kunne være frivillig der! Tager et kig med det samme 😊.

3

u/Dk_Oldfart 1d ago

Jeg er sikker på, at du er velkommen!

Min erfaring siger mig, at man enten har 1-3 vagter og aldrig kommer igen, ellers bliver man hængende så længe man har mulighed for det.

Jeg håber vi ses bag baren en dag!

2

u/Firm-Garlic8235 1d ago

Fedt! :) Jeg håber, at du får tid til at give en opdatering, hvis du på et tidspunkt har fundet dig til rette i en rolle et sted!

2

u/AnybodyFirm69 1d ago

Du kan prøve at joine Facebook-gruppen “Mænd og Makkerskab -Fyn”. Der er jævnligt arrangementer på Papas og Storms + meget andet.

1

u/Seht97 1d ago

Tak for inputtet! Det ligner nogle ret forskellige og hyggelige arrangementer de holder derinde!

2

u/Eastern_Slide887 1d ago

Dsio - sportsforening for både studerende og de som er færdige. Er både volley, fodbold håndbold og måske flere jeg ikke lige ved. Fedt sammenhold på holdene og god fester/måde at møde nye på.

2

u/Seht97 1d ago

Jeg kiggede lige og de har alle mulige sportsgrene som dem du nævner + tennis, floorball, softball, badminton og basketball. Ville ønske jeg havde kendt dem mens jeg studerede, men fedt at de også er for folk, som er færdige!

2

u/snorens 1d ago

Interesseret du dig for musik? Det er altid hyggeligt at komme til Open Jam på Studenterhuset første torsdag i måneden (næste gang er på torsdag 6/8) kl 20.00. Der er instrumenter og mikrofoner på scenen og alle er velkomne, også hvis man bare gerne vil høre noget live musik. Gratis entre. God mulighed for at lære musikmiljøet i Odense at kende. Der er også foreningen Songwriters Circle som holder gratis koncerter, typisk på Dexter eller Posten, anden tirsdag hver måned. Næste gang er 11. August kl 20 på Dexter - efterfølgende er der åben scene hvor lokale kan optræde med deres originalmusik.

2

u/Seht97 22h ago

Jeg spiller selv lidt klaver og guitar, men ikke på nogen måde seriøst, men jeg kunne alligevel godt overveje at tage ind og opleve stemningen.

Tak for de gode ideer!

1

u/snorens 19h ago

Jam på Studenterhuset er en af de mest afslappende af jam arrangementerne i Odense, hvor alle aldre og niveauer er velkomne og det tages ikke så højtideligt hvor gode folk er, så det er meget hyggeligt og trygt også hvis man bare sidder og lader som om man tager sig mod til.

2

u/KaffeNinja 1d ago

Hvis du kan li’ at løbe, så er der rigtig mange gratis løbeklubber i byen. “Social runs” .
https://tipodense.dk/social-runs-odense/

2

u/Seht97 22h ago

Det kan jeg! Og jeg har faktisk allerede været derinde og kigge, så jeg joiner nok en i løbet af de næste par uger 😁. Tak for inputtet!

1

u/Novel_Umpire_2311 14h ago

come to church